| NemID - Svar på ofte stillede spørgsmål (FAQ) | ||
|
|
||
Hvad
er NemID?
NemID er en ny, nem og sikker måde at få adgang til digital kontakt med dit
pengeinstitut, det offentlige og private virksomheder. Vil du tjekke din konto?
Se din skattebillet? Flytte adresse? Gør det, når det passer dig, uanset hvor du
er: Med NemID skal du ikke længere huske flere forskellige passwords, men kan
nøjes med ét bruger-id og én adgangskode til alle kontakter. Du kan logge på
NemID fra en hvilken som helst computer, både i Danmark og udlandet.
Hvor
kan jeg bruge NemID?
NemID tages i brug i alle netbanker i løbet af 2010, og inden året er gået, kan
du også bruge NemID til at logge på alle offentlige hjemmesider. Desuden kan
private virksomheder vælge at bruge NemID til sikre transaktioner for kunder og
medlemmer. Se efter NemID-mærket på de hjemmesider, du bruger.
Hvem
kan få NemID?
Alle, der er over 15 år og har et CPR-nummer, kan få NemID, som både kan bruges
til netbank og alle andre steder. Hvis du er under 15 år, kan du få NemID, der
kun kan bruges til at kigge i din netbank (kontokig).
Og hvis du er over 15, men ikke har et CPR-nummer, kan du få NemID, der kun
gælder til netbank. Du behøver ikke være dansk statsborger: du kan også få NemID,
hvis du kun har en dansk opholdstilladelse.
Hvem
står bag NemID?
Det gør DanID A/S. DanID er et selskab i PBS-koncernen, der ejes af Danmarks
Nationalbank og en række danske pengeinstitutter. PBS flytter penge og
informationer mellem private, virksomheder og offentlige institutioner. PBS står
også bag Dankortet og Betalingsservice.
Hvordan kommer jeg med?
Vi ændrer vores sikkerhedsløsning i løbet af 2. halvår 2010. Når vi overgår til
NemID vil du få tilsendt dit NemID-nøglekort (læs mere om nøglekortet nedenfor).
Når du har modtaget dit kort, skal du blot følge instruktionen på din
netbank-side. Her kan du bl.a. vælge bruger-id og personlig adgangskode.
Hvordan bruger jeg NemID, når jeg fremover skal ind på en hjemmeside?
Log på i to trin:
Lyder det ikke lidt indviklet?
Jo, men i praksis er det enkelt, og processen bliver hurtigt en rutine. Fordelen
ved to-trins-processen med ”noget i hovedet og noget i hånden” er, at den giver
det løft til sikkerheden, der gør det trygt at handle eller kommunikere på
nettet: Det er kun dig, der har koderne i hovedet og kortet i hånden. Ingen kan
hacke sig ind på dit nøglekort.
Hvad
er et nøglekort, og hvordan får jeg det?
Når dit pengeinstitut går over til NemID, modtager du automatisk et nøglekort,
som bliver sendt til dig af DanID. Nøglekortet er af pap og kan foldes til
Dankort-størrelse. Alle kort er forskellige, og det er systemet, der suverænt
bestemmer rækkefølgen af numre og nøgler. Der er 148 nøgler på kortet, og når du
har 20 nøgler tilbage, får du automatisk tilsendt et nyt kort. Hvis du har brug
for flere kort (fx før en længere rejse), kan du få udleveret op til 10 kort i
dit pengeinstitut eller i din lokale Borgerservicebutik. Husk identifikation,
som fx pas eller kørekort.
Kan
jeg selv bestemme, hvornår jeg får et nyt nøglekort?
Ja. Gå ind på
www.nemid.nu,
vælg selvbetjening og angiv det antal nøgler, der skal være tilbage på dit
nøglekort, før systemet automatisk sender dig et nyt.
Er
nøglekortet personligt?
Ja. Det kan (og må) udelukkende bruges af den, som kortet er sendt til. Nøglerne
kan kun bruges sammen med et bruger-id og en adgangskode, så man kan ikke bruge
andres nøglekort. Du må naturligvis heller ikke give dit nøglekort og din
adgangskode til andre – heller ikke ved at kopiere eller scanne det.
Hvad
gør jeg, hvis jeg mister mit nøglekort?
Kortet kan ikke bruges til noget, hvis man ikke også har det bruger-id og den
adgangskode, der hører til. Hvis du mister kortet, skal du alligevel for alle
tilfældes skyld spærre det hurtigst muligt og bestille et nyt. Det gør du på én
af følgende måder:
Hvad
skal jeg gøre, hvis jeg finder en andens nøglekort?
Aflever det i et borgerservicecenter, på et skattecenter eller i det nærmeste
pengeinstitut, så det kan blive spærret og kortets ejermand kontaktet.
Må
andre – fx min ægtefælle – bruge mit nøglekort?
Nej, kortet er strengt personligt og kan kun bruges med dit eget bruger-id og
personlige adgangskode. Hvis du giver dit nøglekort og dine koder til andre, kan
de logge på og underskrive digitalt på dine vegne alle de steder, der er
tilknyttet NemID.
Hvad
gør jeg, hvis jeg har mistanke om, at nogen bruger mit NemID?
Hvis du har mistanke om misbrug, skal du omgående spærre NemID ved at henvende
dig til dit pengeinstitut, borgerservicecenter, skattecenter eller til NemID
Support på 80 30 70 50.
Hvad
sker der, hvis jeg glemmer mit bruger-id og/eller adgangskode?
Glemt bruger-id:
Gå ind på
www.nemid.nu
under selvbetjening. Indtast dit cpr-nummer, din adgangskode og en nøgle fra
nøglekortet. Så kan du se dit bruger-id. I stedet for CPR-nummeret kan du taste
dit NemID-nummer (det står i velkomstbrevet med dit nøglekort).
Glemt adgangskode: Du kan få udstedt en ny, midlertidig adgangskode ved at kontakte dit pengeinstitut, borgerservicecenter, skattecenter eller NemID Support. Hvis du tidligere har oplyst dit mobilnummer til NemID, kan du også få den midlertidige adgangskode via sms.
Du kan selv vedligeholde dine personlige oplysninger sikkert på www.nemid.nu.
Kan
jeg logge på netbank fra alle computere – også i udlandet?
Ja, hvis du medbringer dit nøglekort. Med NemID kan du logge på netbank fra en
hvilken som helst computer, der opfylder pengeinstituttets krav til styresystem,
browser og Java. Er du bortrejst længe, kan du få op til fire nøglekort
udleveret af dit pengeinstitut, borgerservicecenter eller skattecenter.
Alternativt kan du – hvis du har fast bopæl på rejsen – logge på
www.nemid.nu,
ændre din adresse og få op til tre nye nøglekort sendt til dig i udlandet.
Kan
NemID bruges til sikker mail?
Ja, fra efteråret 2010 giver NemID også mulighed for at udveksle sikker,
krypteret e-mail. Gå ind på
www.nemid.nu
og download det program, der gør det muligt. Programmet fungerer på både Apple
Mac, Microsoft Windows og Linux.
Hvilke oplysninger om mig bliver opbevaret eller registreret?
DanID opbevarer dit navn, adresse og CPR-nummer sammen med oplysninger om NemID.
Hvis du har oplyst dit mobilnummer og din e-mail-adresse, bliver disse
oplysninger også opbevaret. Når du bruger NemID, registrerer DanID tidspunktet,
brugeridentiteten og den IP-adresse, du bruger NemID fra. Desuden kan du vælge
at få registreret, hvilke hjemmesider du bruger NemID på. Den funktion kan du
tilmelde dig på
www.nemid.nu.
Alle oplysningerne er kun til din egen information; dog kan politiet med en
dommerkendelse også få adgang til oversigten, hvis der er mistanke om misbrug.
Hvorfor skal brugerens NemID og identitetsoplysninger ligge hos DanID?
Det er en grundlæggende forudsætning for både sikkerheden og brugervenligheden,
at NemID opbevares hos DanID. Dels fordi mobiliteten og brugervenligheden er
større, når der ikke skal installeres programmer eller nøglefiler på brugerens
egen computer, og dels fordi det øger sikkerheden. Erfaringerne viser desværre,
at kriminelle i stigende grad angriber brugernes pc. Det undgår man, når
oplysningerne ligger hos DanID.
Hvilke oplysninger om mig får de hjemmesider, hvor jeg bruger mit NemID?
De hjemmesider, du logger på med NemID, får information om, hvem du er. Hvis
virksomheden bag hjemmesiden er godkendt til at bruge CPR-numre, kan de få det
som en identifikation af dig - ellers får de et andet identifikationsnummer. Men
de får ikke adgang til hverken dine adgangsoplysninger eller nøgler.
Kan
mit forsikringsselskab få oplysninger fra mit pengeinstitut, når jeg bruger
NemID begge steder?
Nej. Når du bruger NemID, får virksomheden udelukkende information om, hvem du
er. De får ikke oplysninger om, hvor du ellers bruger NemID – og de kan heller
ikke bruge NemID til at udveksle oplysninger om dig.
Hvordan kan dårligt seende bruge NemID?
Mange med dårligt syn bruger i dag en computer, hvor indstillingerne – fx
skærmbilledets størrelse – er anderledes end standarden. Den primære udfordring
ved brugen af NemID vil altså være at læse informationerne på nøglekortet.
Derfor tilbyder NemID dårligt seende at få nøglerne udskrevet med en større
skrift end ellers.
Hvordan kan blinde bruge NemID?
Langt de fleste blinde computerbrugere har i forvejen særligt udstyr – fx med
specialtastatur og en stemme, der læser teksten på skærmen højt. Derfor er det
ikke umiddelbart vanskeligt for blinde at indtaste bruger-id og adgangskode.
Derimod vil det være svært at identificere nøglerne på nøglekortet – og derfor
tilbyder NemID en særlig tjeneste til blinde, der kan blive ringet op og få
nøglen læst højt i telefonen. Brugeren vil blive ringet op, når han/hun har
indtastet bruger-id og adgangskode. Opkaldet er gratis, hvis brugeren befinder
sig i Danmark på opkaldstidspunktet. Er brugen i udlandet, skal han/hun selv
betale for opkaldet.