Skal jeg hæve min efterløn?

Se hvad du skal være opmærksom på, hvis du hæver din efterløn

Tidlig pension eller efterløn?

I første og anden kvartal af 2022 kan du få din efterløn udbetalt skattefrit, hvis du melder dig ud af efterlønsordningen. Hvis du vil benytte dig af muligheden skal du være særlig opmærksom på, om du rent faktisk kan blive tilkendt tidlig pension, også kaldet "Arne-pensionen", da det kan være et bedre alternativ. Hertil kommer at den rigtige løsning afhænger flere momenter end blot din alder.

Hvis du blot melder dig ud af efterlønsordningen kan du risikere at du sætter dig selv i en uheldig økonomisk situation. Det skyldes, at du bliver overladt til egenfinansiering, hvis din ansøgning om tidlig pension ikke bliver godkendt. Det kan være problematisk hvis du ikke har opsparet nok til din pension. 

Derfor kan det være en fordel at ansøge om tidlig pension så hurtigt som muligt, og tidsnok, således det offentlige kan nå at behandle din ansøgning, inden fristen for udmeldelse af efterlønsordningen udløber den 30. juni 2022.

 

Søg uanset hvad

Fra du søger om tilkendelse af tidlig pension, til du får en afgørelse, kan der gå op til 12 måneder. Derfor kan der være risiko for at du ikke når at få svar inden fristen for udmeldelse af efterlønsordningen. Får du tilkendt tidlig pension, er der egentlig kun tale om et tilbud som du afslå, hvis du ikke ønsker at gøre brug af det. Derfor taber du ikke noget ved at søge. 

Når du har fået svaret kan du overveje, om det giver mere mening at blive i efterlønsordningen. F.eks. hvis du kun bliver tilkendt 1 års tidlig pension - her kan det bedre betale sig at blive i efterlønsordningen.

Ønsker du en beregning af dine muligheder, så du kan træffe et valg på et oplyst grundlag? Så kontakt din rådgiver eller bestil en tid der passer dig - her.