Best execution - RTS 28

BEST EXECUTION – RTS 28 – 2018

INDLEDNING
Dette dokument er en del af overvågningen af kvaliteten af ordreudførelsen på de af Sparekassen Balling anvendte handelssteder. Formålet er at påvise, at vi i Sparekassen Balling lever op vores egen ordreudførelsespolitik. Ifølge MiFID II-lovgivningen er pengeinstitutter forpligtet til at offentliggøre en oversigt over de vigtigste handelssteder, for så vidt angår hver gruppe af finansielle instrumenter. Rapporteringen gælder for kunder der er klassificeret som henholdsvis detail- eller professionelle kunder. Nedenstående tabeller viser de vigtigste handelssteder for Sparekassen Balling, hvor der i 2018 er effektueret kundehandler.

Da variationen i handelssteder ikke er stor, har vi valgt at lave et fælles resumé på tværs af de forskellige kategorier af finansielle instrumenter.

TRANSAKTIONER OMFATTET AF BEST EXECUTION
I forhold til udførelsen af ordrer, har Sparekassen Balling lavet tabeller med de vigtigste handelssteder for detailkunder. Kategorien professionelle kunder, har i gennemsnit < 1 handel i alle instrumentkategorier pr. børsdag i 2018 og er derfor ikke medtaget i tabellerne. Konklusionerne i nedenstående resumé relaterer sig derfor udelukkende til detailkunder.

RESUMÉ I FORHOLD TIL RTS 28 ARTIKEL 3
Investeringsselskaberne skal for hver kategori af finansielle instrumenter offentliggøre et resumé af analysen og de konklusioner, de drager på grundlag af deres grundige overvågning af kvaliteten af ordreudførelsen på alle de handelssteder, hvor de i det foregående år har udført kundeordrer. Oplysningerne skal omfatte:

a) en redegørelse for den relative betydning, som selskabet i forbindelse med vurderingen af kvaliteten af udførelsen har tillagt faktorerne pris, omkostninger, hurtighed og gennemførelsessandsynlighed, samt for eventuelle andre overvejelser, herunder kvalitative faktorer

Når Sparekassen Balling udfører en kundeordre, vil Sparekassen Balling altid søge det efter omstændighederne bedst mulige resultat for kunden, idet der tages hensyn til faktorer såsom pris, omkostninger, hurtighed, gennemførelses- og afregningssandsynlighed, omfang, art og andre forhold, der er relevante for udførelsen af ordren. Samlet set vægter det højest, at kunden får mindst muligt samlede vederlag i forbindelse eksekvering af kundeordren. Af de nævnte faktorer vil det dermed som udgangspunkt være aktuel pris og omkostninger, som bliver tillagt størst betydning.

b) for så vidt angår handelssteder anvendt til ordreudførelse, en beskrivelse af eventuelle tætte forbindelser, interessekonflikter og fælles ejerskab

Der er ikke konstateret interessekonflikter mellem Sparekassen Balling og handelspartneren.

c) en beskrivelse af eventuelle særlige aftaler med handelssteder om foretagne eller modtagne betalinger samt rabatter eller modtagne naturalieydelser

Der er ikke indgået særlige aftaler med handelssteder om betalinger eller rabatter.

d) en redegørelse for de faktorer, som har medført en ændring i den liste over handelssteder, der er anført i selskabets ordreudførelsespolitik, hvis en sådan ændring har fundet sted

Sparekassen Balling har ikke foretaget ændringer i listen over handelssteder det seneste år. Den til enhver tid gældende liste over handelssteder kan findes på https://www.sparekassenballing.dk/da/Privat/Produkter/Investering
 
e) en redegørelse for, hvorledes ordreudførelsen varierer alt efter kundekategori, såfremt selskabet behandler kundekategorier forskelligt og dette kan have betydning for ordreudførelsesordningerne

Der er ikke variation i ordreudførelsen, da eneste håndteret og rapporteret kundekategori er detailkunder.

f) en redegørelse for, hvorvidt andre kriterier har haft forrang for aktuel pris og aktuelle omkostninger i forbindelse med udførelsen af kundeordrer

Der har i 2018 ikke være givet fortrinsret for andre kriterier end pris og omkostninger i Sparekassen Ballings udførelse af kundeordrer for detailkunder

g) en redegørelse for, hvorledes investeringsselskabet har anvendt eventuelle oplysninger eller værktøjer vedrørende kvaliteten af ordreudførelsen, herunder oplysninger offentliggjort i henhold til delegeret forordning (EU) 2017/575

Der har ikke været anvendt værktøjer relateret til RTS 27 for ordre afgivet i 2018, hvorfor det ikke har været anvendt i forbindelse ordreudførelsen.

h) hvis det er relevant, en redegørelse for, hvorledes investeringsselskabet har anvendt oplysninger fra en udbyder af konsolideret løbende handelsinformation etableret i henhold til artikel 65 i direktiv 2014/65/EU.

Da der endnu ikke var etableret nogen konsolideret løbende handelsinformation i 2018, har dette ikke relevans for denne rapport.