Kundemedarbejder søges
🔍🔍
På grund af travlhed og tilgang af nye kunder mangler vi dig på holdet.
Vi søger en dedikeret kundemedarbejder til den administrative håndtering af privatkunder.
Sparekassen Balling er et lokalt pengeinstitut med på fokus på den personlige rådgivning og direkte dialog. Vi værner både om vores medarbejdere, vores kunder og lægger vægt på ordentlighed, menneskelige værdier, trivsel og arbejdsglæde.
Som kollega hos os bliver du en del af Holstebro-afdelingen - et stærkt og ungt team på syv ansatte med højt humør.
Jobbet består af en række administrative opgaver som bl.a.:
• Oprettelse af nye kunder
• Håndtering af kredit- og boligsager
• Dokumenthåndtering
• Tinglysning
• Ekspedition af realkreditsager
• Ad hoc-opgaver for rådgiverne
Vi forventer at du er/har:
• Uddannet og erfaring med det bankfaglige
• Omstillingsparat og indstillet på alsidige arbejdsopgaver
• Gode samarbejdsegenskaber og godt humør
• Kendskab til SDC IT-systemer vil være en fordel
Arbejdspladsen er i vores Holstebro-afdeling, og stillingen er på 37 timer i ugen. Ansættelsessamtaler foregår løbende, og stillingen besættes hurtigst muligt efter ansøgningsfrist. Løn- og arbejdsvilkår aftales efter gældende overenskomst.
Send din ansøgning senest d. 15. juni til mkn@sparekassenballing.dk.
For spørgsmål vedr. stillingen, kontakt Mathilde Karoline Nielsen på 96 76 44 54 eller mkn@sparekassenballing.dk.
Vi ser meget frem til at høre fra dig.