Servicemedarbejder til support
Trives du med administrative opgaver og struktur i hverdagen?
Og har du lyst til at blive en del af et stærkt, lokalt fællesskab i Sparekassen Balling?
Vi har netop centraliseret vores supportfunktion, og der ligger en vigtig og spændende opgave i at få defineret de rette processer, samt implementeret nye systemer og værktøjer.
Derfor søger vi en servicemedarbejder, der har lyst til at være med til at sætte retningen og skabe struktur i en funktion i udvikling.
En vigtig rolle tæt på kunder og rådgivere
Som servicemedarbejder i vores supportfunktion bliver du – sammen med dine kolleger – en central del af håndteringen af kundeopgaver på tværs af hele Sparekassen.
Du arbejder tæt sammen med rådgiverne, og bidrager til at sikre en effektiv og professionel behandling af kundesager.
Her får du mulighed for at bruge din bankfaglige viden i praksis og skabe værdi gennem struktur, overblik og kvalitet i opgaveløsningen.
Dine opgaver vil bl.a. være:
• Oprettelse af nye kunder
• Dokumenthåndtering
• Tinglysning
• Ekspedition af realkreditsager
• Produktion af lånedokumenter
• Ad hoc-opgaver for rådgiverne
• Bidrage til at fastsætte og formidle effektive arbejdsgange og processer
• Deltagelse i udvikling og implementering af nye systemer og værktøjer
Bliv en del af en lokal sparekasse med stærke værdier
I Sparekassen Balling er vi stolte af at være en lokalbank med stærke relationer til både kunder og lokalsamfund. Vi tror på nærvær, ordentlighed og høj faglighed i alt, hvad vi gør.
Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og løfter i flok. Vi har korte beslutningsveje, en uformel tone og stort fokus på trivsel og arbejdsglæde i hverdagen.
Som medarbejder hos os får du:
• Et alsidigt job med faglige udfordringer
• Mulighed for udvikling og sparring i hverdagen
• Et stærkt kollegialt fællesskab
• En arbejdsplads med lokalt engagement og stor grad af medindflydelse
Vi forestiller os, at du:
• Har en bankfaglig baggrund – fx fra en lignende supportfunktion eller som rådgiver
• Motiveres af administrative opgaver og en struktureret hverdag
• Arbejder systematisk og bevarer overblikket
• Er serviceminded over for både kunder og kolleger
• Er hurtig til at lære nye systemer
Praktisk information
Arbejdspladsen er i Sparekassen Balling i Balling, og der er tale om en fuldtidsstilling.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kreditdirektør Mads Stampe på msta@sparekassenballing.dk eller 96 76 44 30.
Ansøgninger sendes ligeledes til msta@sparekassenballing.dk.
Bemærk, at der er begrænset mulighed for kontakt i uge 27, 28 og 29 grundet ferie.
Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat – så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.