Undgå at løbe tør for penge på skiferien

Undgå at dit kort løber tør på ferien

Hvis du har et Visa/Dankort gælder der en grænse på 25.000 kr. som du maksimalt kan købe eller hæve for over en periode på 30 dage. Denne grænse gælder også selv om der måtte stå flere penge på den konto, som kortet er tilknyttet. Når du rammer grænsen kan du pludselig hverken gennemføre en Visa/Dankort-betaling eller hæve penge.  Det er dog vigtigt at gøre opmærksom på, at det kun gælder ”visa-delen” af dit Dankort.

Apple Pay og køb via mobilapps tærer på grænsen

25.000 kr. lyder måske af meget i løbet af 30 dage, men hvis du konsekvent bruger f.eks. Apple Pay eller MobilePay til at betale med, eller hvis du tit handler på nettet, bruger du i de fleste tilfælde visa-delen. Kombineret med betalingen for selve ferien, flybilletter, transfer og liftkort, inden for de 30 dage, så kan du relativt nemt ramme grænsen på 25.000 kr. Det er ikke spor sjovt at opleve hvis man er ude og spise på ferien og ikke kan betale, fordi ægtefællens kort, af sikkerhedsmæssige grunde, ligger hjemme på hotelværelset.

Op til butikken om de tager imod Dankort eller Visa

Når du bruger dit fysiske kort i butikkerne, vil det som udgangspunkt være dankort-delen af dit Visa/Dankort, der gennemfører betalingen. Det er dog den enkelte butik der vælger hvilken betalingsløsningsudbyder de ønsker at indgå en aftale med. Typisk har butikkerne indgået aftaler med flere udbydere for at kunne servicere udenlandske kunder, men der kan være butikker som aktivt har fravalgt at man kan betale med Dankort-delen.

Sådan undgår du at ramme grænsen

Ved at skifte mellem at bruge dit fysiske Visa/Dankort og bruge din mobiltelefon, kan du undgå at der tæres alt for meget på Visa-delen. Derudover kan det være en fordel at forsyne sig med flere forskellige betalingskort – eksempelvis Mastercard. Visse steder i udlandet er Mastercard en mere almindelig betalingsudbyder end f.eks. Visa. Hvis du vælger et Mastercard kreditkort giver det dig også den fordel at der er en rejseforsikring tilknyttet, hvis uheldet skulle være ude. En anden god og gængs løsning er at hæve valuta til rejsen. Flere pengeinstitutter deltager i det landsdækkende KONTANTEN-samarbejde. Her kan man hæve ca. 2.000 EUR afhængig af hvilket kort man benytter. Vil man være på den helt sikre side kan man vælge at tilføje forskellige kort til f.eks. Apple Pay og variere hvilke kort man bruger til streamingtjenester og apps man foretager betalinger i.  

Se efter KONTANTEN næste gang du skal hæve penge

Hæv op til kr. 15.000 pr. døgn i alle KONTANTEN automater. * 

Sparekassen Balling er med i KONTANTEN-samarbejdet. Det vil sige at du har adgang til mere end 250 hæveautomater i hele landet, hvor du kan hæve DKK og EUR (og i nogle automater) indsætte penge**.  Prisen er helt den samme, uanset hvilken KONTANTEN-automat du bruger.. 

Står du ved en fremmed automat ud over samarbejdet kan du imidlertid stadig hæve kr. 2.000. 

Find en automat nær dig!

*i tidsrummet kl. 9-18 på hverdage. Uden for dette tidspunkt kr. 5.000 i KONTANTEN-automater.

** Kræver aftale med NOKAS hvis du er erhvervs- eller foreningskunde. Læs mere om NOKAS

Skal du bruge Euro til ferien? 

I de fleste KONTANTEN-automater kan du hæve EUR til din ferie i udlandet. Du kan hæve op til 2000 EUR.*

Du kan også bestille valuta til udlevering ved kassen i én af vores 3 filialer, men vi anbefaler at du bestiller i god tid. 

Se priserne her

Vi anbefaler at du som minimum har to kort med på din ferie - gerne et Visa og et MasterCard. På den måde er du sikker på at kunne betale, hvis uheldet er ude og du mister det ene kort. Vidste du at du ikke behøves at have pengekatten med? Prøv Apple Pay!

Er du i tvivl om hvilket kort der passer bedst til dig? 

Du skal tage stilling til, hvilket kort der dækker dine behov. Skal det være et debetkort, hvor beløbet bliver trukket næsten med det samme på din konto eller et kreditkort, hvor pengene bliver trukket på din konto én gang i måneden.

Se dine muligheder her